Adskillige bivirkninger og risici i forbindelse med østrogenerstatningsterapi er kendt for at stamme fra hormonets indvirkning på leveren. Ved oral indgift er den øgede virkning på hepatiske i forhold til ikke-hepatiske steder formentlig relateret til den såkaldte first-pass-effekt. Man har forsøgt at undgå denne virkning ved at give østrogen nonoralt, men der er ikke desto mindre set en øget hepatisk virkning (sammenlignelig med andre præparater) med både ethinylestradiol og konjugerede equine østrogener, der gives vaginalt. Vi har gennemført en række undersøgelser med henblik på at evaluere virkningerne af østradiol, der gives via et transdermalt plaster. I en undersøgelse af 50 patienter med transkutan østradiol (25, 50, 100 eller 200 mikrogram/dag) i forhold til placebo blev der påvist en dosisafhængig gavnlig effekt på objektivt målte hedeture. En anden undersøgelse blev udformet med henblik på at sammenligne virkningerne af disse doser med virkningerne af 0,625 og 1,25 mg konjugeret hesteøstrogen, der blev administreret oralt. Virkningerne på ikke-hepatiske markører var ens for 50 mikrogram plaster og 0,625 mg tablet samt for 100 mikrogram plaster og 1,25 mg tablet. Ingen af doserne af transdermal østradiol udøvede nogen målbar virkning på hepatiske markører for østrogenvirkning, mens begge doser af konjugeret hesteøstrogen påviste virkninger på både hepatisk protein- og lipidsyntese. Vores data viser klart, at transdermal administration af østradiol omgår hormonets øgede hepatiske virkning. Der gives mulige forklaringer på disse resultater.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.